ORD OG TAL

„Dysleksi og dyskalkuli skal ikke være en hindring“

Dyk ind i ORD OG TAL’s podcastunivers, der udforsker og oplyser om emnet dysleksi og dyskalkuli.

Hver episode har besøg af en engageret gæst, som med stor viden og passion fortæller om et lille hjørne af emnet.

Indsigter og løsninger præsenteres for at fremme inklusion og forståelse.

Uanset din baggrund, fra personlige til professionel interesse, tilbyder podcasten værdifulde perspektiver.

Tag del i rejsen mod et mere oplyst og inkluderende samfund.

№ 003

Ord- og talblindhed i mødet med samfundet – set med sociologen Erving Goffmans øjne

Medvirkende: Sabine Ellung Jørgensen Ph.d.

Målgruppe for denne episode

Denne episode henvender sig især til voksne, der har ordblindhed og talblindhed, men også til fagpersoner og politikere.

Udgivet 28-09-2026

I denne episode af "ORD OG TAL" udforsker vi sammen med Sabine Ellung Jørgensen, hvordan sociologen Erving Goffmans tanker kan hjælpe os med at forstå det at være ordblind eller talblind i mødet med andre mennesker.

Goffmans blik flytter fokus fra den enkelte person til mødet mellem mennesket og omgivelserne. For hvornår bliver det egentlig et problem, at man ikke kan læse, stave eller bruge tal på samme måde som de fleste andre? Og hvilken betydning har de forventninger og normer, vi møder i skolen, på arbejdet og i andre dele af hverdagen?

Med Goffmans begreber ser vi nærmere på nogle af de strategier, der kan opstå. Vi taler blandt andet om at skjule sine vanskeligheder, om at forsøge at passe ind, om at få hjælp af andre til at bevare sin værdighed og om alt det arbejde, der kan foregå bag kulissen, før man viser sit færdige resultat til omverdenen.

Vi taler også om de roller, andre giver os – og om muligheden for at gøre modstand mod dem.

Del
Om Sabine Ellung Jørgensen
Spørgeundersøgelse om episode № 003
Mere viden
Sabine Ellung Jørgensen
Bent Kofod Lindhardt

№ 002

Hvad er dyskalkuli, altså det vi også kalder talblindhed, egentlig for noget?

Medvirkende: Bent Kofod Lindhardt

Målgruppe for denne episode

Denne episode henvender sig især til voksne, der har talblindhed eller mistanke om at de har talblindhed, men også til fagpersoner og politikere.

Udgivet 22-09-2024

I denne episode af "ORD OG TAL" udforsker vi sammen med Bent Kofod Lindhardt, Hvad er dyskalkuli, altså det vi også kalder talblindhed, egentlig for noget. Vi vil prøve at sætte ord på, hvad talblindhed er, hvad der kendetegner de vanskeligheder, man oplever som talblind, og hvorfor man overhovedet er talblind.

Jeg stiller derfor Bent tre spørgsmål i udsendelsen:

Første spørgsmål: Hvad er dyskalkuli, altså det, vi også kalder talblindhed, egentlig for noget?

Andet spørgsmål: Hvilke kendetegn er der ved dyskalkuli, og i hvilke situationer oplever man typisk problemer?

Tredje spørgsmål: Hvorfor er man talblind, og har det noget at gøre med intelligens?

Del
Om Bent Kofod Lindhardt
Spørgeundersøgelse om episode № 002
Mere viden

№ 001

Om ordblindeundervisning for voksne

Medvirkende: Marie Wolter Bertelsen, cand.mag. audiologopædi

Målgruppe for denne episode

Denne episode henvender sig især til voksne, der har dysleksi, men også til fagpersoner og politikere.

Udgivet 01-07-2024

I denne episode af "ORD OG TAL" udforsker vi sammen med Marie Wolter Bertelsen, hvad ordblindeundervisning for voksne er. Vi vil sammen undersøge, hvorfor ikke alle voksne har lyst til at gå til ordblindeundervisning, hvad man ønsker at opnå med undervisningen, og hvad effekten af undervisningen er.

Jeg stiller derfor Marie tre spørgsmål i udsendelsen:

Første spørgsmål er: Hvorfor står voksne ordblinde ikke i kø for at få ordblindeundervisning? Den er gratis.

Andet spørgsmål er: Hvad det er for en form for læsefærdighed og skriftlighed, man drømmer om at opnå, når man som voksen er ordblind? Og hvad er samfundets forventninger til, hvilken færdigheder man opnår?

Tredje spørgsmål er: Hvad er erfaringerne med effekten af ordblindeundervisning? Gør det en stor forskel – måske ikke for alle, men så for nogen?

Del
Om Marie Wolter Bertelsen
Spørgeundersøgelse om episode № 001
Mere viden
Marie Wolter Bertelsen